Horsens Fjord

Horsens Fjord

Brug af Kortet

Pilene kan anvendes til panorering af

kortet.

 

Anvendes til, at zoome kortet ud eller ind

Ved at

klikke på linjerne eller symbolerne vises oplysninger om punktet eller

strækningen.

Der kan

også her laves en kørselsbeskrivelse.

Du kan se alle fredningsbælter i Danmark

  her

Fredningsbælter

 

Husk

  du har selv pligt til, at undersøge hvor du må fiske

 

Når vandløbets udmunding er mindre end 2 meters bredde, gælder reglen om

fredningsbælte kun fra 16. sep-tember til 15. januar.

 

Lystfiskeri må ikke finde sted nær-mere end 500 meter fra åers, bæk-kes og

indvandes udløb i havet eller fjordene.

 

Der kan dog være fastsat særlige regler om fredningsbælter for enkelte vandløb.

Ved lov er der fastsat frednings-bælter ved udløb af åer, bække og indvande.

Horsens Fjord er en lavvandet fjord med en stor vandudskiftning som følge af de mange vandløb, der løber til og på grund af tidevandet, der dog hyppigst kun har en forskel mellem ebbe og flod på 40 cm. På grund af tilløbene er der mange fredningszoner, så orientér dig godt, når du tager et nyt sted hen. Fjorden er især på sydsiden omgivet af flade marker, som udgør gammel, hævet havbund. Der er dog også markante højdedrag som Horsens Bjerge, Sondrup Bakker. I fjorden ligger øerne (nævnt indefra) Vorsø Kalv, Vorsø, Alrø og Hjarnø, hvilket forøger kystlinjen og dermed fiskemulighederne betragteligt. Også det markante næs Borre Knob midt i fjorden virker i den retning. Husk dog at Vorsø og Vorsø Kalv er reservat og kun tilgængeligt efter aftale med Naturstyrelsen. Fjordens dybe parti svarer til et åløb og danner også sejlrenden gennem Fjorden. Den nordlige del af fjorden er Natura2000-område nr. 56 og fuglebeskyttelsesområde. Det strækker sig også ud omkring Endelave og op til Norsminde.

 

Fuglelivet på fjorden er et kapitel for sig. Havørne yngler på Vorsø, og de har nok at leve af. På samme ø er en nu mindre skarvkoloni på ca. 500 par, og edderfugle og ænder ses overalt i massevis. Også sæler (spættet sæl) trives i fjorden og kommer undertiden helt op i Bygholm Å. Der er for nylig set gråsæl.

 

Miljømæssigt er fjorden gennem mange år belastet. Der er kommet godt styr på kloakering og renseanlæg, men der er stadig udsivning fra den gamle gasværksgrund i Horsens og fra Collstrops nedlagte imprægneringsanlæg ved Horsens Havn. Igennem mange år har der været havbrug ved fjorden. Nu ligger der 2 øst for Borre Knob og 1 vest for Hjarnø samt 2 i As Vig. Der er desuden muslingebrug vest for Borre Knob og i As Vig. Endelig ligger et meget stort tangbrug øst for Hjarnø og nogle mindre i As Vig.

 

Tilledningerne af kvælstof og fosfor gør, at fjorden ikke lever op til god miljøtilstand, og at den kan være belastet af alger om sommeren. Det lave vand gør, at fjordvandet kan blive meget varmt i lange somre.

 

Fiskehotspots ved fjorden er indefra og ud på sydsiden: Boller Mole (husk permanent fredningszone vest for molen), Sejet, Brund, Borre Knob og Snaptun helt ud til Hundshage. På nordsiden er der: Husodde, Brakøre, Sondrup, Alrø-dæmningen og sydvestspidsen samt Lerdrup Vig. Det kan også være en god ide at tage færgen fra Snaptun til Hjarnø og fiske på vest- eller sydsiden.

 

Der udsættes årligt 14.200 stk. smolt (unge havørreder) nederst i Bygholm Å, St. Hansted Å, Skjold Å samt As-Rårup Skelbæk. Rigtig mange af fjordens tilløb forsyner også med smolt, så havørreder er der mange af. Den lokale stamme er ret slank, selv i god fodringstilstand. I starten af maj ankommer hornfisk, der derefter kan træffes overalt i fjorden indtil eftersommeren. Der er relativt få fladfisk, nok mest skrubber i Lerdrup Vig. I de senere år er der begyndt at dukke multer, makrel, sej og torsk op. Desværre er der også mange undslupne regnbueørreder fra havbrugene.

Udenfor fjorden sydpå mod Juelsminde er der Pøt, Kirkholm, As Hoved og Bøgehoved. Det er således altid til at finde et sted, hvor man kan fiske uanset vejret.

 

www.kystfiskerihorsens.dk kan du finde mere om de enkelte pladser. På www.dmi.dk kan du finde vandstands-oplysninger, og på www.fcoo.dk kan du finde oplysninger om vandtemperaturer og saltholdighed.

 

© 2015 horsenssportsfisker.dk

Siden redigeres af horsenssportsfisker.dk kontakt: admin@horsenssportsfisker.dk